Tilbage

VINTERTJEK MED GRATIS BILMÅTTER TIL ALLE NISSAN-EJERE!

Nissan i Helsingør gentager det populære Nissan Vintertjek, der for kun kr. 199,- inkl. moms sikrer, at alle lokale Nissan-ejere kommer sikkert og komfortabelt gennem den sidste del af vinteren. Alle Nissan-ejere der får udført Nissan Vintertjek hos Nissan i Helsingør i februar eller marts måned får et nyt sæt originale Nissan bilmåtter helt gratis!

Det er et omfattende Vintertjek inkl. opfyldning af bl.a. olie, kølervæske og sprinklervæske samt reparation af mindre lakskader der udføres af vores specialuddannet servicepersonale:

Dæk og hjul
Vi kontrollerer tilstand og slitage på bilens dæk og hjul. Det er vigtigt, at vinterdækkets lameller og kanaler kan lede sne og regn væk fra dækkets kontaktflade med vejen. Skal du en tur udlandet, skal du være opmærksom på, at der være andre regler for anvendelse af vinterdæk end i Danmark. Spørg os gerne til råds.

Forrude, vinduesviskere og sprinklervæske
I løbet af vinteren slides vinduesviskerne hurtigt op. Har du bemærket at viskerne ikke holder forruden og bagruden ordentligt ren? Så er det på tide at skifte viskerne ud. En lavt hængende sol i kombination med beskidte ruder er yderst farligt. Ønsker du at få skiftet vinduesviskere, tilbyder vi 30% rabat ifm. Vintertjek.
Derudover er det vigtigt at kende forskel på sommer- og vintersprinklervæske. Vintersprinklervæske er frostsikret til lavere temperaturer, mens forkert sprinklervæske kan medføre dårligt udsyn og skader på beholdere. Vi fylder korrekt sprinklervæske på din bil og tjekker desuden din forrude for stenslag, der nemt og hurtigt kan repareres inden de udvikler sig til større skader, hvor hele ruden skal udskiftes. Ønsker du at få repareret stenslag, tilbyder vi 30% rabat ifm. Vintertjek.

Rustbeskyttelse
Er din bil over 3 år gammel, skal du være særlig opmærksom på rust. Det kræver en professionel inspektion at opdage begyndende rustdannelser, for ofte er der umiddelbart intet at se, før skaden er sket. En grundig vask af bl.a. hjulkasser og dørpaneler fjerner det snavs, der indeholder fugt og salt, og som skader bilen. En undervognsvask i den lokale bilvask er ikke tilstrækkelig. Vi vasker din bil grundigt og laver rustinspektion.

Lakforsegling
Bilen kommer bedst gennem vinteren, hvis lakken er godt beskyttet. Vi tjekker lakken for ridser og stenslagsskader og reparerer mindre skader med lakstift inden de udvikler sig. Finder vi større ridser eller skader, får du nærmere besked.

Kølervæske
Det er vigtigt, at kølervæsken på din bil er frostsikret ned til -25o til -35o. Vi tjekker din kølervæske og fylder op efter behov.

Batteri
Mange bilbatterier er kun 50-70% opladet, og kapaciteten falder som regel i takt med vinterens lave temperaturer. Samtidig bruger du ekstra meget strøm til lys, elruder, ventilationsanlæg, sædevarme, vinduesviskere m.m. om vinteren. Det kan derfor være godt for dit batteri at blive ladet helt op. Et fuldt opladet batteri sikrer at bilen altid starter, også på en kold vintermorgen, og det forlænger desuden batteriets levetid. Vi laver en batteritest. Ønsker du at få batteriet ladet helt op, tilbyder vi 30% rabat ifm. Vintertjek

Frostsikring af diesel
Til forebyggelse af frosne brændstofsystemer i dieselbiler, bør du i forbindelse med tankning af bilen tilføre dieselrens-produkter med additiver. Additiverne har en vedligeholdende og forebyggende effekt. Har du en dieselbil, sørger vi for påfyldning af dieselrensprodukt.

Olieskift
Er det lang tid siden, du har fået skiftet olie? Vi laver et olietjek, og fylder op så motoren er klar til resten af vinteren. Ønsker du at få skiftet olie og oliefilter, tilbyder vi 30% rabat ifm. Vintertjek

Låse og lister
Vinterens skiftende fugt og frost kan få låse og døre til at fryse fast. Vi smører din bils gummilister med en speciel silikonefedt, og bilens låse med en god låseolie, så du ikke får problemer med at komme ind i bilen - denne vinter.

Styretøj, bremser, motor og gear
I glatføre er det vigtigt at have optimal styring af bilen. Vi kontrollerer derfor din bils styretøj, bærekugler, bøsninger og undervogn for slør, slid og utætte manchetter. Vi kontrollerer desuden din motor og gearkasse visuelt for utætheder og tæring.

Book Nissan Vintertjek - klik her!
(under "Årsag til værkstedsbesøg" noteres: Vintertjek)

Du er selvfølgelig også altid meget velkommen til at kontakte os telefonisk for nærmere aftale.


Med venlig hilsen
Anders Espersen

Værkstedschef
Nissan Helsingør
tel: 23 27 60 33 
E-mail 

Klik her for flere kontaktinformationer